til præsten senest 2 dage efter barnets fødsel.
Herefter udsteder præsten en fødselsattest.
Så henvender I jer til præsten for at aftale, hvornår dåben kan finde
sted. Som regel finder dåben sted under søndagens eller helligdagens
gudstjeneste.
Inden dåben finder en samtale sted med præsten, hvor barnets navn
noteres, sammen med 3 - 5 fadderes (dåbsvidners) navne og adresser. Under
samtalen gennemgås hele dåbsritualet, så alle er klar over forløbet.
Børn skal navngives inden 6 måneder fra fødslen. Det kan ske i
forbindelse med dåb eller ved navngivning.
Ønsker I at navngive jeres barn, skal I blot henvende jer til præsten og
udfylde en blanket. Derefter udsteder præsten en fødsels- og
navneattest.
Navngivning udelukker ikke dåb. Ønsker I senere at få jeres barn døbt,
skal I blot henvende jer til præsten.
Et kirkebryllup forudsætter, at mindst én af parterne er medlem af
folkekirken, og at mindst en af parterne bor i sognet, eller har
tilknytning til sognet (er født, døbt, konfirmeret her, eller forældrene
bor i sognet).
Ring til præsten, så snart I har besluttet, på hvilken dag I ønsker at
blive viet i enten Toksværd Kirke eller Holme-Olstrup Kirke.
Når aftalen med præsten er på plads (dog tidligst 4 måneder før selve
dagen for vielsen), skal I henvende jer til borgmesterkontoret i brudens
bopælskommune, og bede om en 'ægteskabserklæring'. Borgmesterkontoret
udsteder en 'prøvelsesattest', som medbringes til samtale hos præsten,
sammen med dåbsattester og evt. skilsmissepapirer.
Under samtalen med præsten fastlægges gudstjenestens forløb på
bryllupsdagen, herunder bl.a. valg af salmer.
Det er som regel den nærmeste pårørende (ægtefælle, samlever, barn),
der 'står' for bisættelsen (afdøde brændes og nedsættes i en urne)
eller begravelsen (afdøde nedsættes i en kiste).
Det er en god ide at kontakte præsten hurtigst muligt, for at aftale tid
for en samtale og tidspunktet for højtideligheden i kirken.
Dernæst henvender man sig til en bedemand (se i telefonbogen under 'Bedemænd'
eller 'Begravelsesforretninger') som hjælper med en række praktiske
problemer.
Der skal tages stilling til, om afdøde skal bisættes (brændes) eller om
der skal finde en jordbegravelse sted, samt om det skal være et anonymt
gravsted (Fællesgrav eller 'de ukendtes'), eller et traditionelt
gravsted, hvor der er mulighed for selv at præge udformningen.
I alle tilfælde skal den afdødes ønsker respekteres. Det er derfor en
god ide at have drøftet dette emne med sine kære, så ingen er tvivl om,
hvad den enkelte ønsker.
Graveren er gerne behjælpelig med at udpege et ledigt gravsted. Han kan
også oplyse om de forskellige takster der gælder for de enkelte
gravstedstyper.
Har man tidligere været medlem af folkekirken, kan man blot henvende sig
til præsten og udfylde en blanket. Præsten udsteder en ny dåbsattest.
Har man ikke tidligere været medlem af folkekirken, og derfor som regel
heller ikke er døbt, skal man døbes, inden man optages i folkekirken.
Alle, uanset alder, kan blive døbt. Forud for dåben finder en dåbsundervisning
sted i form at en række samtaler med præsten.
Ønsker man at melde sig ud af folkekirken, henvender man sig præsten
og udfylder en blanket. Præsten underretter folkeregister og der udstedes
ny dåbsattest med anmærkning om udtræden.
Har man meldt sig ud af folkekirken, mister man retten til at få
foretaget kirkelige handlinger (bl.a. begravelse) af folkekirkens præster.
Man skylder derfor sine nærmeste at underrette dem om sin udtræden, og
aftale hvad der skal ske ved ens død.
Hvad skal jeg
gøre hvis