Holme-Olstrup kirkes historie

Holme-Olstrup Kirke blev - ligesom Toksværd Kirke - bygget i begyndelsen af 1100-tallet på en lille højning. Mod nord og vest falder terrænet bag kirkemuren med næsten 2 m. Selve den romanske kirke er opført af kamp, Faksekalk og kridsten.

De ældste dele af kirken er koret og midtskibet.

Senere blev tårnet af munkesten tilføjet, og endnu senere (første halvdel af 1500-tallet) blev koret forlænget mod øst. Under korets østforlængelse findes en nu utilgængelig gravkælder (krypt). På kirkens langssiderne mod nord og syd har der oprindeligt været to højt placerede (ca. 3,9 m) vinduer.

Som de fleste andre kirker fra denne tid har Holme-Olstrup Kirke oprindeligt haft et fladt loft. Koret fik hvælv allerede omkring 1400. Skibets to hvælv er fra ca. 1500. Korets øst forlængelse - som nu tjener som egentlig korrum - har fladt, gipset bjælkeloft. Seneste tilbygning er sakristiet på kirkens nord side, som blev opført i 1948 af murermester Hans Jensen fra Holme-Olstrup, der som sit svendestykke også murede et nyt alterbord.

Over skibets hvælve findes rester af romanske kalkmalerier.

Det nuværende, murede alterbord fra 1948 dækkes af en egetræsplanke. Over alterbordet hænger kirkens gamle korbuekrucifix fra sengotisk tid (slutningen af 1400-tallet). På alterbordet står to alterstager fra 1679, og der ligger en alterbog med sølvbeslag fra ca. 1650-1700.

Indtil midten af 1800-tallet stod der på alteret en altertavle fra senmiddelalderen, som oprindeligt var udført til Esrom Klosterkirke i 1496.

Fra 1559 har altertavlen stået i Skt. Olai Kirke i Helsingør. Efter 1665 har den stået i Holme-Olstrup Kirke. På et tidspunkt blev altertavlen fjernet og placeret på Holmegaard gods, hvorfra den i 1897 kom til Nationalmuseet.

Kirkens nuværende altertavle i højrenaissancestil fra omkring 1600 er nu opstillet bag døbefonten. Den har fire felter, som oprindeligt har været udsmykket med indskrifter. De nuværende malerier i tavlens fire felter menes at være fra 1689, da man anskaffede Esrom-tavlen. Alle malerier har dåbsmotiver: Jesu dåb af Johannes Døberen, Høvedmandens dåb af Filip, Jesus velsigner de små børn og på det sidste billede en barnedåb i en kirke.

Prædikestolen og lyd himlen er fra Lorents Jørgensens værksted i Holbæk fra omkr. 1670. På de fire felter ses evangelisterne med deres symboler (Matthæus: barn, Markus: løve, Lukas: okse, Johannes: ørn).

Kirkens døbefont er af granit og hugget af en sten. Dåbsfadet er et sydtysk arbejde med det velkendte bebudelsesmotiv.

Kirken har hørt under Holmegaard gods, som ligger i Holme-Olstrup Sogn. En del af inventaret i kirken vidner om det tætte tilhørsfold til godsets skiftende ejere. Kirken overgik til selveje så sent som i 1915.