Toksværd Kirkes historie

Toksværd Kirk e Næstved Provsti/Roskilde Stift

Toksværd Kirke har fra 15. marts 1331 og indtil 24. oktober 1633 ( ca. 100 år efter Reformationen i 1536) været tilknyttet Roskilde bispestol, hvorefter kaldsretten og vedligehol-delsesforpligtelserne overgik til ejerne af Sparresholm Gods ( dengang Sidsel Parsberg og Jens Parsberg) mod et mageskifte med Domkapitlet ( 2 gårde i Egeslev, Flakkebjerg herred). Sparresholm afstod sin ret i 1930.

Tilblivelse

Toksværd kirke er som et par tusinde andre kirker opført som en romansk kirkebygning i 1100-tallet og var da kun ca. halv så lang som nu, men kun ca. 100 år efter har man forlæn-get kirken.

Kirken blev bygget af kløvede kampesten og kalksten fra Faxe. Den nu tilmurede nordlige dør ( kvindernes indgang) kan endnu skimtes ved siden af orglet. Den sydlige indgang ( mændenes indgang) kan anes i det udvendige murværk.

Kirken har dengang haft fladt træloft og højtsiddende vinduer. Et tilmuret romansk rundbuevindue kan ses som et niche-parti ved siden af orglet i nordvæggen.

I gotisk tid, omkring 1350 blev der indbygget Hvælvinger i koret og i slutningen af 1400-tallet hvælvinger i den øvrige del af kirken.

I hvælvingen ved prædikestolen støtter hvælvingen sig på piller, forsynet med små menneskehoveder. I hvælvingen ved orglet ses helt oppe i spidsen en skive med et relief af en murhammer og en murske. Er det mon bygmesterens mærke?

Samtidig med indbygningen af hvælvingerne blev de romanske, højtsiddende Vinduer afløst af spidsbuede gotiske. Det oprindelige øst-vindue i koret ( nu gemt bag altertavlen, men kan tydeligt ses udefra) blev tilmuret. Alle vinduer har dog undergået forandringer ved ombygning i 1854.

Det nuværende Gulv i kirkeskibet er lagt i 1994. Under arbejdet hermed opdagede man under det da eksisterende trægulv 2 ældre ganske fint bevarede gulve. Nederst gulvet fra kirkens bygning, et gulv af marksten, muret op med kalk-mørtel og derover et gulv fra 1500-tallet af røde mursten i tegl. Gulvet i koret fik allerede i 1985 udskiftet trægulvet med et stengulv.

Omkring 1500 eller lidt senere er Tårnet og det nordlige våbenhus bygget til.

Begge er opført i munkesten. Tårnets murværk med undtagelse af nordsidens er skalmuret og har gentagne gange været repareret; sidst ved en større istandsættelse i 1918, der er markeret med initialerne: OB DWS 1918. Initialerne står for Oluf de Bang og hans hustru Dagmar Wolff-Schneedorff, ejerne af Sparresholm. På sydsiden bærer tårnet initialerne: CS 1799, der betyder Charles Selby, baron og tidligere ejer af Sparresholm.

Tårnets nordside har indgang og vindeltrappe op til klokkerne.

Det nordlige Våbenhus har en fladbuet dør under en særpræget udsmykket gavlvæg.

Inde i våbenhuset ses et lille tilmuret fladbuet øst-vindue. Våbenhuset er forsynet med murede vægbænke. I væggen ind mod kirken har der over den nuværende dør været en halvbueformet åbning ind mod kirkeskibet, hvorfra ejerne af Sparresholm har kunnet følge gudstjenesten. En lille trappe har ført op til en lille afsats.

Den nuværende dør, udført på Henrik Snedkers værksted i Næstved i 1631 har været fjernet og først genisat efter restaurering i 1971.

Det nuværende vestlige Våbenhus ( kirkens indgangsrum) står i hovedtrækkene urørt; dog ses et tilmuret gotisk vindue i sydvæggen, ligesom det må formodes, at den nuværende dør ind til kirkeskibet har opslugt et gotisk vindue i den daværende vestgavl.

Øst for det gamle våbenhus og op til koret er der af store munkesten i 1619 opført et gravkapel af ejeren til Sparresholm, Jens Sparre ( 1577-1632) I dette gravkapel har efter stor sandsynlighed henstået 2 kister; den ene med resterne af Sidsel Parsberg, gift med Jens Sparre og død 1640, den anden med Christian Sparre til Sparresholm, død 1658, søn af Jens Sparre. Dette gravkapel har dog i hvert fald siden 1804 fungeret som Sakristi. Under gulvet er beliggende en gravkælder med tøndehvælving, der i dag rummer 2 sarkofager. Den ene med resterne af Christine v. Beringschiold ( død 1783) , gift med ejeren af Rønnebæksholm, Magnus Beringschiold; den anden med et barn på lidt over 1 år, Christian Friderich Wedel Sparre ( 14.02.1785 – 2.05.1786), søn af ejer til Sparresholm, Thomas Wedel Sparre ( søn af Magnus Beringschiold) og hustru Louise Sophie Wedel-Jarlsberg. Der er ikke offentlig adgang til gravkælderen.

Ved parkeringspladsen foran kirken ligger Præstegården, opført i 1974 med tilbygget ny konfirmandstue ( 2004) Præstegården er opført på stedet for den tidligere forpagter-bolig, der gik af brug til en forpagter i 1924. Den gamle præstegård lå ud mod Toksværd Bygade, overfor det nuværende ældrecenter.

Det tidligere Kapel, der befandt sig syd for kirken, blev i 1985 afløst af et nyt kapel øst for kirken, der også rummer kontor og værksted for graverne.

På parkeringspladsen blev der i 1970 opført en toiletbygning, der også rummer fyret til opvarmning af kirken. Tidligere havde kirken været opvarmet af fyr, opstillet i ’det gamle våbenhus’.

Den ’officielle indgang’ til Kirkegården er indtil ca. 1790 sket fra øst, hvor der endnu i resterne af den gamle kirkegårdsmur er bevaret en sengotisk portal af munkesten fra ca. 1500.

Kirkens inventar

Alterbordet , der er muret op ad korets øst-væg er (vistnok) middelalderligt, men næppe det oprindelige. Forsiden er fra midten af 1500-tallet og udført i egetræ i ’gotiserende stil’

Altertavlen i højrenaissance-stil fra slutnin-gen af 1500-tallet er udført af ’Baarse Herreds Snedker’. Hvis initialerne CF ved topstykkets rigsvåben forstås som initialer for kongerne Christian og Frederik og hentyder til tron-skiftet i 1588, hvor Frederik den II døde, så er tavlen fra dette år. På hver sidefløj ses en pelikan i færd med at plukke fjer af sig selv for at bygge rede til sine unger, et symbol på kærligheden. Allerøverst ses en lille figur, den opstandne Kristus.

Altertavlen blev istandsat i 1956/57 med indskrifter fra 1723 i de 2 nederste felter. Storfeltets 6 afdelinger fik nye skriftsteder, udvalg af sognepræst Georg Oluf Bentzen ( præst i Toksværd1940-73)

Ved samme lejlighed tilkom et nyt midterfelt,

som var blevet fjernet i 1861 og erstattet med en baggrund for Thorvaldsens Kristusfigur, udført i gips. Figuren er senere flyttet.

Alterskranken er opstillet i 1817, en gave fra ejeren af Sparresholm, Niels de Bang. Opstillingen blev ændret i 1868. Begge årstal kan findes på skranken.

Triumfbuen er forsynet med et krucifix, udført af træskærer Kurt Lischka, København og ophængt 1ste søndag i advent, den 29. no-vember 1936.

Den romanske Døbefont , udført i granit ( ca. 1100kg!) med svagt kløverformet kumme af ’Slagelse-typen’, er kirkens ældste inventar-del. Kummen har tidligere været fyldt op med cement som basis for dåbsfadet. Dåbsfadet er et syd-tysk arbejde fra ca. 1575 med Mariæ Bebudelse som motiv, omgivet af en hjorte- og hundefrise.

Prædikestolen i højrenaissance fra 1606 er udført på det Abel Schrøderske værksted i Næstved, muligvis af Abel Schrøders søn, Niels.

Den er oprindelig udført som ’lectoriestol’, en pult opstillet tværs foran koret, beregnet til oplæsning af evangelie- og andre tekster i den katholske tid, senere anvendt som egent-lig prædikestol.

1860 blev ’lectoriestolen’ flyttet fra korbuen til den 2. søjle overfor døren til det gamle våbenhus, vis-a-vis den over døren anbragte herskabelige ’loge’( se side 2) – og beroede her til 1953, hvor den fik sin nuværende placering.

Den har oprindelig haft 4 paneler, men i forbindelsen med flytningen i 1953 blev der fjernet et panel, der så i 1970’erne blev erstattet med en præstetavle ved opgangen til prædikestolen, en ’Series Pastorum’, præster ved Toksværd Kirke siden Reformationen.

På hjørnet ved opgangen til prædikestolen er opstillet en kvinde med et tårn i hånden, muligvis den hellige Barbara. I så fald har hun i ’den afhuggede hånd’ holdt en kalk. På de andre hjørner ses evangelisten Matthæus med englesymbolet, evangelisten Markus med løven, evangelisten Lukas med oksen og evangelisten Johannes med ørne-symbolet. I felterne ses hyrdernes tilbedelse, Jesu korsfæstelse og Jesu opstandelse. Endvidere er der 2 ’Dydehermer’: Kvinden ned kanden udtrykker ’Mådehold’ og kvinden med lammet ’Uskyld’. Stolen er i øvrigt forsynet med en række latinske indskrifter og en række præstenavne.

Prædikestolen har været overmalet i tidligere tiders modefarve: ege-brun, apostelfigurerne har dog været grønne – indtil 1957, hvor den blev restaureret af kirkemaler Ejner V. Jensen, Køge og ført tilbage til de oprindelige renaissancefarver.

Den ottekantede Lydhimmel over prædikestolen er lidt yngre ( ca. 1615), men også fra det Schrøderske værksted, og er forsynet med de Sparresholmske våben-skjolde ( familierne Sparre, Parsberg og Basse, sml. med stolene).

Stolerækkerne er for herskabstolenes ved-kommende tilvirkede på det Schrøderske værksted. De 2 øverste i hver side, herska-bets stole, er fra omkring 1610-15; de øvrige noget yngre stole fra 1629 er sikkert udført af Henrik Snedker i Næstved.

På herskabstolenes gavle er anbragt ’Dydehermer’ ( kvindefigurer, der symboliserer dyderne: kærlighed, styrke, retfærdighed og klogskab o.a.) Topstykkerne er formede som adelsvåben:

Mod nord, nærmest koret ses våbenmærke for Parsberg, derefter Sehested, og

mod syd, nærmest koret har vi Sparres og derefter Basses våbenmærke. De øvrige stole er sikkert fra nogenlunde samme tid, idet der på en af dem er indridset 1629.

Alle stole i kirken står fortsat med de oprindelige forpaneler ( der har dog på top-stykket været et engleansigt, som er forsvundet), men ikke i de oprindelige farver. På herskabsstolene var der ingen spor af de oprindelige farver. Derfor valgte man ved restaureringen i 1956/57 at lade dem stå naturfarvede. De øvrige stole blev opmalet i 3 farver, sammensat af malermester Arthur Hartvig, Toksværd.

Den store Lysekrone er udført i barokstil i slutningen af 1600-tallet og har som topfigur en engel med en skålvægt. Lysekronen faldt ned i 2007, blev repareret af guldsmed Hasse Clausen, Holme-Olstrup og ophængt igen i 2008.

Fregatten, der er ophængt i kirkeskibet, er udført af fiskeinspektør Oluf Jochumsen, erhvervet og ophængt i 1958.

Den smukke, barokke Kirkedør ind mod det gamle våbenhus er udført af Henrik Snedker i 1631 og henlå i en årrække på loftet over det gamle våbenhus, fordi den gamle indgang var blevet lukket  og våbenhuset inddraget til materialerum. Med menighedsrådet ønske om at genåbne den gamle indgang bl.a. af hensyn til gangbesværede, der havde svært ved at forcere trapperne op til kirkens hovedindgang, og med Nationalmuseets støtte og anbefaling blev døren restaureret og genopsat.

Orglet er et Frobenius-orgel fra 1977 med 8 stemmer og afløste et ældre orgel fra 1904. Hvor orgelpiberne i dag sidder, befandt sig tidligere et pulpitur, der blev nedtaget i 1860.

Klokkerne i tårnet

Den ene klokke er støbt i 1586 af Mathias Benninck, Lübeck med indskriften: ’Naar jeg trækkes, hører, jeg kalder Eder til Livets Glæder. I Aaret 1586 gjorde Mathias Benninck mig ’.

Den anden klokke er støbt af klokkestøber Michael Carl Troschell i København i 1765 og skænket af ejerne til Sparresholm Lauritz Lauritz og hustru med bl.a. indskriften: ’ Til Guds Ære og Meenighedens Forsamling’

Interessante gravminder

I Våbenhuset er på nordvæggen indmuret en stor figursten for Villom Grube til Vinderup ( begr. 2.april 1583) og hans hustru Marrene Basse ( begr. 12. jan. 1591)

Ægteparret søn var den Jens Sparre, der byggede hovedbygningen på Sparresholm i 1609. Stenen er af Gotlandsk kalk og udført af Gert Stenhugger i Næstved.

På sydvæggen er opsat mindesten for 2 søstre: Dorothea ( begr. 6.april 1723, 2 ½ måned gammel) og Dorothea Elisabeth ( begr. 2. febr. 1725, 3 mdr. gammel), begge døtre af ejeren til Sparresholm, Andreas Christensen Lauritz.

På sydvæggen er endvidere opsat minde-tavle for sognepræst Frederik Michael Lund, begr.i Toksværd 10. febr. 1832.

På Kirkegården er vest for det gamle våbenhus opstillet en gravsten af granit, formet som låget til en sarkofag og forsynet med en primitivt indhugget indskrift: A K S I D Anno 1690

På den østre side af det gamle våbenhus er i væggen indmuret en mindetavle for sognepræst Peder Christian Thørche ( født 18.nov.1783 og død 5. dec. 1850), sognepræst i Toksværd fra 1834-50 og hans hustru, Ane Christine Bergeschou ( født 17.maj 1786 og død 17.april 1844)

Et stykke øst for kirken, op mod den endnu bevarede del af den gamle kirkegårdsmur, er indrettet et med smedejernsgitter omkranset familiegravsted for slægten ’de Bang’, der fra 1807-1957 var ejere af Sparresholm.

Den ældst begravede er den første ejer, Niels de Bang ( født 20.febr.1776 og død 30.aug. 1815), Den sidst begravede er Kirsten de Bang, 30.12.2015, gift med Palle Oluf de Bang, død 29.05.2012

Få meter herfra befinder sig 2 store, i dag ulæselige, skråt beliggende gravsten, ( Ølandsk sandsten) der er sat over 2 tidligere ejere af Sparresholm:

Lauritz Lauritz , født 1657 og død i 1720. Han ejede Sparresholm fra 1689-1720, hvor ’han fik Dødens Bud ved et ulyksaligt Skud, som efter 8 dages smerte blev hans Banesår’, med andre ord, et vådeskud. ’Til sit Legeme efter døden har han i Live udvalgt dette Hvilested, hvor det i en udhugget Stenkiste har fået sin sidste bolig’ – og

Anders Christensen (Lauritz) , født 1665 og død 8.april 1743. Han var i 24 år ridefoged hos Lauritz Lauritz og arvede ved dennes død Sparresholm og hele hans formue, da Lauritz Lauritz og hustru, Jytte Kirstine Brysting var barnløse. Herefter antog han navnet Lauritz Han besad godset til sin død. I det nuværende våbenhus ses på syd-væggen en mindesten over 2 af hans tidligt afdøde døtre.

Lige bag ved familiegravstedet for de Bang mod vest er der anlagt familiegravsted for endnu en ejer af Sparresholm. Her er som den første begravet Hofjægermester Preben Garth-Grüner, 30.09.2015.